Netværket

 for Miljø og Socio-kulturelle Forandringsprocesser                


 

Det fælles projekt

 

Netværket vil i løbet af 2004-2005 gennemføre en samlet analyse af de socio-kulturelle forandringsprocesser på miljøområdet i Danmark.

Siden Ulrich Beck i 1986 udgav ”Risikosamfundet” har der indenfor samfundsvidenskaberne været stor opmærksomhed på forholdet mellem miljøproblematikken og den generelle samfunds- og kulturudvikling. I slutningen af  90’erne blev der talt og skrevet meget om Danmark som et foregangsland indenfor en ”økologisk modernisering”, hvilket udgør en anden udbredt diskurs om forholdet mellem miljø og samfund. Nu spørger vi: Hvor godt passer disse teorier egentlig med udviklingen i praksis på de mange områder, som vi har bedrevet empirisk forskning indenfor? Vi vil gå på tværs af vores mange gennemførte og igangværende forskningsprojekter og søge efter de gennemgående kendetegn for udviklingen på miljøområdet i Danmark – og efter de væsentlige forskelle.

 

Læs mere om udviklingen i dette fælles projekt her:

Oplæg til et fælles projekt for netværket

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Oplæg til et fælles projekt for netværket                                             

På kontaktpersonmødet den 10. november blev der fostret en idé til et samlende projekt for netværket i de kommende to år. I det følgende beskrives og begrundes ideen, ligesom dens konsekvenser for netværkets arbejde i de kommende år tages op. Hensigten med oplægget er at få kommentarer og forslag, sådan at vi i løbet af de kommende måneder kan videre­udvikle ideen til en spændende og realistisk plan.
 

Ideen

Ideen er at vi skal koble vores mange partielle indsigter i miljø og socio-kulturelle forandringsprocesser sammen for at give en samlet beskrivelse af - og forklaring på – udviklingen på det miljøpolitiske område i Danmark. Hvad er der sket op gennem den sidste halvdel af 90’erne og efter regeringsskiftet i 2002? Hvad kendetegner udviklingen på en række forskellige områder:

Danmark anses af mange for at have været et foregangsland på miljøområdet. Derfor må det også være interessant med et videnskabeligt bidrag, der belyser hvad der er sket. Hvor er udviklingen gået hen og hvorfor? Det er også interessant, fordi vi fik en borgerlig regering, som gennem nedskæringer på miljøområdet, ændringer i miljøpolitikken og en kulturkamp som også implicerer miljø og politik, pludselig ændrede situationen dramatisk. Hvad har det betydet? Og hvordan vil vi karakterisere denne udvikling på det miljøpolitiske område? Hvordan passer den danske udvikling med teorien om økologisk modernisering, med Becks teori om risikosamfundet og ny modernitet m.v.? Kan vi ud fra vores empiri fortælle en ny, anderledes eller korrigeret historie? Sætte historien og dens problemstillinger på begreb på andre og måske bedre måder end i de nuværende generelle teorier på området?
 

Vores potentiale

Vores styrke er, at vi består af en gruppe forskere, som har gennemført en lang række empiriske undersøgelser indenfor de seneste år og/eller som gennem en årrække har fulgt med i udviklingen på flere specifikke områder.  Vi arbejder overvejende med kvalitative forskningsmetoder, hvis styrke er dybden og kompleksiteten i analyserne. Koblingen af sådanne analyser i en ”multi site analysis” gør det muligt at fremhæve både generelle tendenser og specifikke forskelligheder. Vi kan altså potentielt udvikle et helhedsbillede uden at være unuancerede.

Det må komme an på en prøve, hvor mange områder indenfor helheden, vi er i stand til at dække. Er der store huller, kan vi muligvis finde forskere, som ikke er med i netværket, som vi kan invitere til at bidrage på disse felter.

Et problem kunne være, hvis dette fælles projekt bliver et ekstra projekt ved siden af de andre projekter, vi laver – og tilmed et ekstraprojekt uden finansiering. Men ideen er, at hver skal bidrage ud fra det de allerede laver eller har lavet – så det er mere rigtigt at se det som en ekstra formidling, om end der selvfølgelig vil gå noget tid med at bearbejde den viden vi hver især har i forhold til den fælles problemstilling samt efterfølgende til at gennemføre den samlede analyse. Den indsats, det vil kræve af os, vil samtidig hænge godt sammen med de krav, der stilles til os, fordi vi satser på en international videnskabelig publicering (se senere). Med hensyn til tiden til at analysere det samlede materiale vil vi lette denne arbejdsbyrde ved at nedsætte en redaktionsgruppe med en – om muligt - aflønnet redaktionssekretær (se også senere). Vi mener derfor, der er grundlag for, at mange går med og bidrager – hvilket selvfølgelig er afgørende, hvis ideen skal holde.
 

Projektet og netværket

Projektet kan ses som et godt svar på tre store udfordringer for netværket:

  1. For det første indebærer opdelingen af netværket i tematiske grupper en risiko for, at netværket falder fra hinanden i flere dele. Med dette projekt vil vi kunne sikre sammenhængskraften.
  2. For det andet har vi overfor SSF motiveret projektet med behovet for at koble mellem mikro- og makroniveau, samt mellem empiriske studier og teoriudvikling. Det kan vi måske godt indfri indenfor de tematiske grupper. Men dette initiativ vil i hvert fald udgøre et direkte forsøg på at realisere det.
  3. For det tredje har SSF opfordret os til en mere internationalt orienteret publiceringsstrategi. Det kunne dette projekt også være et stærkt initiativ til at indfri.

Forholdet mellem det fælles projekt og de tematiske grupper må diskuteres i de enkelte grupper: 

Produkt

På kontaktgruppemødet var der flere forslag til, hvilken form for publicering projektet skulle munde ud i. Det kunne være en bog på engelsk, som vi kunne forsøge at få udgivet på et anerkendt videnskabeligt forlag. Det kunne være et særnummer af et videnskabeligt tidsskrift med en større samlende artikel samt en række kortere bidrag om forskellige aspekter. Eller det kunne være enkeltstående artikler som udgives forskellige steder, samt en sammen­fattende artikel som publiceres i et centralt tidsskrift. Måske er der også andre muligheder. Det er ikke afgørende, at det er afklaret allerede i udgangspunktet. Men det er afgørende, at projektet er produktrettet.
 

Proces

Vi forestiller os en proces, der forløber over de næste 2 år. Det vil både gøre det overkommeligt og give tid nok til at ende op med et godt gennemarbejdet produkt. For at det ikke skal blive for løs en proces, skal der være nogle klare milepæle. En første skitse til processen kunne se således ud:

1.      Projektudkastet udsendes til diskussion – det revideres – og beskrivelsen godkendes af kontaktgruppen. (deadline: medio februar 04)

2.      Netværkets deltagere indbydes til at indsende en slags abstracts til mulige bidrag eller mere løse ideer til projektets gennemførsel, som kan indgå i en idébank, som det videre arbejde med at konkretisere projektet kan drage nytte af (deadline: primo april 04)

3.      Der nedsættes en redaktionsgruppe på tre personer + sekretær som – i forlængelse af de modtagne ideer og abstracts - giver netværket en status og plan for projektet. (deadline: april 04)

4.      Der afholdes et seminar for hele netværket, hvor projektet diskuteres nærmere. Dette seminar vil vi forsøge at koble sammen med en anden seminar-idé. Den går ud på at invitere en eller to redaktører af internationale miljø-samfund tidskrifter til at komme og fortælle os om deres kvalitetskriterier, samt aktuelle og kommende temaer m.v. En kobling af de to seminaridéer kunne have den fordel, at vi så også kunne få redaktørerne til at forholde sig til vores fælles projekt. (dette seminar forventes afholdt til maj 04)

5.      Årssamling 2004 vil ikke udelukkende komme til at handle om det fælles projekt, men der vil blive afsat tid til både fagligt inspirerende input til det samt til diskussion af det videre arbejde med projektet. Bl.a. kan redaktionsgruppen fremlægge forslag til karakteren af de enkelte bidrag. (30 september-1 oktober)

6.      Deadline for enkeltbidrag marts 05.

7.      Kommentarer og revision af bidrag frem til august 05.

8.      Trykning af bidrag som optakt til årssamling 05 (evt. som dansk publikation?) samt redaktionsgruppen udarbejder udkast til tværgående analyse (deadline august 05)

9.      Årssamling 05 Fremlæggelse, diskussion og bearbejdning af den tværgående analyse.

10.  Revision og færdiggørelse af det endelige produkt ultimo 05.
 

Økonomi og organisation

Netværkets koordinator vil naturligt indgå i arbejdet med projektet, men da der hører en række andre opgaver til koordinator-funktionen, foreslår vi, at der afsættes et beløb til aflønning af en sekretær for redaktionsgruppen.