Netværket

Miljøsociologien og netværkets formål

Forskning i miljøproblemer har i store træk bevæget sig fra at være et rent natur-videnskabeligt og teknologisk domæne til – i løbet af 80’erne og 90’erne – også at indbefatte samfundsvidenskabelig forskning. Hovedvægten har ligget inden for forskning i politiske virkemidler – først og fremmest indenfor miljøjura og -økonomi. Dette blev understøttet organisatorisk gennem de af SMP finansierede centre AMOR, SØM og CeSam. I løbet af 90’erne er der vokset en miljøsociologisk forskning frem, men der har manglet en samlende organisering, som kunne sikre koordinering, synergieffekt og dermed en samlet teoretisk og metodisk udvikling af feltet.

I samme periode har den miljøpolitiske indsats gradvist ændret karakter fra fokus på regulering i forhold til særlige punktuelle belastninger til en stigende opmærksomhed på nødvendigheden af en forebyggende og motiverende indsats som omfatter alle dele af samfundslivet. Det indebærer, at problemstillinger vedrørende politisk kultur, interesser, aktør-relationer, organisationsudvikling, kommunikation, livsstil, borger- og forbruger-deltagelse m.v. er kommet på dagsordenen og fremstår som nødvendige, men også vanskelige størrelser at forholde sig til for politikere og forvaltere på miljøområdet. Problemstillingerne har i stigende grad vist sig at være resultater af komplekse samspil af en række faktorer. Det er derfor ikke tilfældigt, at der i dag kan registreres en stigende interesse for miljøsociologisk viden.

Miljøsociologi er et forholdsvist nyt, tværfagligt forskningsområde. For at forstå miljøproblematikken og for at udvikle kvalificerede måder at håndtere den på er det ikke nok at vide noget om miljøet. Der er også brug for viden om:

• hvordan miljøproblematikken får og ændrer betydning i spillet mellem de forskellige aktører i samfundet,
• om de forskellige aktørers tænke- og handlemåder,
• om forandringer i produktionsformer, teknologier, livsstile, daglige praksisser, politisk kultur m.v. - og om drivkræfterne bag dem, samt
• om erfaringer med forskellige strategier, organisationsformer og metoder i indsatsen til at fremme en bæredygtig udvikling.

Gennem de sidste årtier er der i Danmark blevet gennemført en række empirisk baserede projekter om barrierer og muligheder for bæredygtig udvikling. Det være sig i virksomheder, blandt forbrugere, i byer og boligområder, indenfor transport, fødevarer, landbrug etc. Det er mange områder og samtidig er forskningen foregået spredt ud på en række forskningsinstitutioner med kun enkelte forskere på området de fleste steder.

Formålet med netværket er at styrke samarbejdet på tværs af disse institutioner samt at styrke en teoriudvikling som dels kan drage nytte af den empiriske forskning på de forskellige områder, dels kan kvalificere denne forskning i det videre forløb. Det er også formålet at styrke udvekslingen med de toneangivende miljøsociologiske fagmiljøer i andre lande. Både for at hente ny inspiration og for ud fra egen forskning at bidrage til teoriudviklingen.