Netværket

 

Deltagende forskningsmiljøer

Den miljøsociologiske gruppe ved Afdelingen for Systemanalyse, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU):

DMU udpegede for 3 år siden miljøsociologi som et indsatsområde. Et centralt tema er det moderne hverdagsliv og dets betydning for mobilitetsbehov, forbrug, forholdet til naturen og holdninger til miljøprojekter. Et andet vigtigt forskningsemne er Strategier og organisationsformer for demokratisk miljøplanlægning.

Center for Brugerorienteret Kommunikationsforskning ved Institut for Kommunikation, Journalistik og Datalogi, Roskilde Universitetscenter (RUC):

En del af centerets forskning om handler borgeres og forbrugeres fortolkning brug af medieret miljøkommunikation. I undervisningen er instituttet kendt for at uddanne de studerende til faglig kommunikation. Heri er miljøkommunikation et væsentligt område.

Institut for Miljø, Teknologi og Samfund, Roskilde Universitetscenter (RUC):

En række forskere arbejder med studier i såvel institutionelle som hverdagslivets omstillingsprocesser mod miljøintegreret praksis. Der er et fælles approach: at studere omstillingen som både diskursivt og praksisbåret fra meget diverse betydningshorisonter. Der analyseres ud fra såvel systemisk relationel analytisk optik, med konkrete strategier og omstillinger i regulering, adfærd og artefakter og med betydningshorisonter og forestillinger blandt omstillingens aktører. Der indgår forskere fra 3 forskningsområder: 1) Miljø, Innovation, Regulering og Kommunikation, 2) Transport, Miljø og Planlægning og 3) Bæredygtigt arbejdsliv.

Projektgruppen for byøkologi og bæredygtighed, ved By-og-Byg (Statens Byggeforskningsinstitut):

Et centralt forskningstema er, hvordan miljøadfærd og forbrugsstruktur kan forstås i forhold til dels byens fysiske strukturer, dels det hverdagsliv, der udfolder sig indenfor disse strukturer. Forskningen sigter mod en forståelse af forbrugssammenhænge og mod at udvikle kommunikative værktøjer til planlægning af bæredygtige byer.

Fokusområdet Innovation og Bæredygtighed ved Institut for Produktion og Ledelse, Danmarks Tekniske Universitet (DTU):

En stor del af områdets forskning drejer sig om omstillingsprocesser i virksomheder og brancher knyttet til bestræbelserne på at opnå en mere bæredygtig produktion. Desuden forskes i forbrugsudviklingen og brugen af nye teknologier i hverdagslivet i et miljømæssigt perspektiv.

Faggruppen for Bæredygtig Byudvikling ved BYG-DTU, Danmarks Tekniske Universitet:

Faggruppen arbejder med planlægning og ledelse af det store teknologiske kompleks, som moderne byer og deres tekniske infrastruktur udgør. Faggruppen bidrager til udvikling af teori, metoder og værktøjer til støtte for omstillingsprocesser i retning af bæredygtig udvikling.

Miljøgruppen ved Institut for Organisation og Arbejdssociologi, Handelshøjskolen i København:

Et centralt tema for gruppens forskningsaktiviteter er, hvorledes organisationers miljøadfærd konstitueres og legitimeres. Forsknings­aktiviteterne er baseret på en processuel mikrosociologisk tilgang til forståelse af de dynamikker, der knytter sig til organisationers miljøadfærd.

Den forbrugssociologiske gruppe ved Institut for Human Ernæring, Den Kongelige Veterinære Landbrughøjskole (KVL):

Forskningen i den forbrugssociologiske gruppe fokuserer på betydningen af mad og måltider for mennesket i dag. Centrale elementer i gruppens forskning indenfor dette område er dels den stigende betydning miljø og økologi får for forbrugernes relation til maden og dels hvordan maden i stigende omfang kobles til forskellige andre typer af risici.

Sektion for Læring og Tværvidenskablige Metoder ved Institut for Økonomi, Skov og Landskab, Den Kongelige Veterinære Landbrughøjskole (KVL):

En del af sektionens forskning omhandler bæredygtige omstillingsprocesser i specielt landbruget. I den forbindelse arbejdes især med kommunikations- og rådgivningsaspekter samt hvordan bæredygtighed inddrages i undervisning indenfor naturforvaltning. I undervisnings­sammenhæng varetager sektionen kurser indenfor global bæredygtig fødevareproduktion, økologisk jordbrug og etik.

Gruppe for bedriftsudvikling og produktionssystemer, Dansk Jordbrugsforskning, Foulum (DJF):

En stor del af gruppens forskning handler om udvikling og implementering af bæredygtige jordbrugssystemer i samarbejde med private landbrug. Det landbrugs- og miljøsociologiske perspektiv spiller en væsentlig rolle i at belyse hvordan hensynet til bløde værdier inddrages i driftsledelse og hvordan landbrugerne mobiliseres til udvikle miljøvenlige jordbrugssystemer som et alternativ til hård regulering.

Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitet:

Programmet er et af universitetets 4 prioriterede tværinstitutionelle forskningsprogrammer. Et centralt forskningstema drejer sig om en indkredsning og operationalisering af befolkningens (samt udvalgte målgruppers) kompetencer til at handle og forandre inden for miljø, sundhed og bæredygtig udvikling. I tilknytning til dette tema forskes der i hvilke processer og betingelser (kulturelle, pædagogiske og sociologiske) der bidrager til udvikling af disse kompetencer. Der arbejdes bl.a. med teoretisk forskning i tilknytning til praksis (fx case studier) og med fokus på internationalt samarbejde.

Sektionen for Teknologi, Miljø og Samfund ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet:

Har gennem adskillige forsket i virksomhedernes integration af miljøhensyn i den daglige drift, herunder medarbejderdeltagelse, organisatorisk læring og forankring, samt i virksomhedernes samarbejde og miljøkommunikation med eksterne interessenter i produktkæden og i vidensnetværket. Desuden forskes der indenfor miljøregulering og naturforvaltning i nye reguleringsformer, hvor selvregulering og markedsrelationer spiller en større rolle, samt "governance" med nye relationer mellem de involverede aktører.